Rundvisning
Kom med bag kulisserne og oplev, hvordan frugt fra egen plantage bliver til most og prisvindende spiritus.
Alle oplevelser foregår hos os.
Få rutevejledning i Google Maps
Oplev Destilleriet + smagning
Tag på smagstur hos Vesterhavsmost & TONOW Distillery.
Kom med bag produktionen og oplev hele æblets vej, fra det hænger på træet, til det ender i en flaske af vores prisvindende alkoholprodukter.
Vi holder rundvisning i destilleriet to gange i ugen, hvor der fortælles om vores frugtplantage, alkohol produktion og de forskellige produkter.
Turen afsluttes med smagning på forskellige slags af vores alkohol produkter.
Det er gratis for børn at deltage, der er inkluderet æblemost smagning til børn.
Rundvisningen tager cirka 1 time og foregår på både Dansk, Engelsk og Tysk. Mød blot op i vores butik på Borkvej 18, 6950 Ringkøbing en af de følgende dage:
- Tirsdag kl 14
- Torsdag kl 14
Pris: 100kr pr. person, børn under 18 år gratis.

Oplev Vores Plantage, Mosteri og Destilleri – på egen hånd og med smag!
Kom med på en unik oplevelse, hvor I starter med en selvguidet tur gennem vores smukke frugtplantage og rosenhave. Ruten er tydeligt afmærket og undervejs finder I infotavler, der fortæller om planterne, historien og håndværket bag vores produkter.
Hunde i snor er hjerteligt velkomne, så hele familien kan være med.
Når I har nydt Rosenhaven og Plantagen i jeres eget tempo, fortsætter oplevelsen med en guidet rundvisning i vores mosteri og destilleri. Her får I et spændende indblik i, hvordan vi forvandler friske råvarer fra plantagen til most og prisvindende spiritus – alt sammen lavet på stedet.
Rundvisningen afsluttes med en smagning på vores prisvindende alkohol, hvor I kan smage jer igennem vestjysk kvalitet og passion.
Børn under 18 deltager gratis og får i stedet en smagning på vores egen æblemost.
Tidspunkt: Rundvisningen kan opleves alle dage mellem kl. 9 og 15, og I møder bare op, når det passer jer.
Pris: 150 kr. pr. voksen – børn under 18 år deltager gratis.

Gårdbutik
Vesterhavsmost, TONOW Destillery og Laubjergs Planteskole er på samme adresse.
I Planteskolens butik er hele udvalget af produkter fra Vesterhavsmost og TONOW Distillery.
Alle produkterne er lavet af frugt produceret i vores 16ha store frugtplantage. Æbler, pære og valnødder er det vi har mest af i frugtplantagen.
I høst sæsonen kan man også købe friske blommer, æbler, pære med mere i butikken. Bemærk udvalget skifter hen over sæsonen og her er altid noget for enhver smag.
Spiritus produkterne fra TONOW kan man altid smage før man køber.

Laubjergs Rosenhave
Kun 10-12 km fra Vesterhavet, tre km øst for Ringkøbing ligger Laubjergs Rosenhave - et stref af en helt anden verden. Her ligger et 10.000 kvadrat-meter stort haveanlæg med mindst 5000 roser.
Laubjergs Rosenhave er idag over 30år gammel og ikke en traditionel botanisk samling, her finder du både gamle og nye roser i samspil med andre planter. Vi vil gerne have roser som alle kan have glæde af hjemme i deres egne haver.
I haven afprøver vi også nye roser der kommer på markedet, man kan kalde det en vestjysk test, hvordan klarer de det vestjyske vind og vejr.
Entre 75kr. Børn under 16år gratis. Hund i snor er velkommen.

Laubjergs Planteskole
Planteskole som i gamle dage, med det store udvalg af planter, roser, stauder og tilbehør ti haven.
Her finder du f.eks 500 forskellige roser i potter, kæmpe sortiment af stauder og meget mere.
Gå på opdagelse i planteskolen og find det du mangler til haven, eller det du ikke vidste du manglede.
En stor del af vores planter kan du finde her på webshoppen med information. se mere på linket herunder.

